I hvert fald vandt løsningen Sitecore Site of the Year for at have udnyttet Sitecores teknologi til at udvikle det mest bemærkelsesværdige website, som det hedder i pressemeddelelsen
PANDORA lever af at være tæt på deres kunder og forstå deres inderste behov og ønsker. Derfor var det vigtigt, at der i udviklingen af det nye site blev lagt vægt på relationsopbygningen med slutkunden. Dwarf foreslog derfor, at de skulle oprette en online klub - PANDORA Club.
Som medlem af klubben kan man designe sine egne armbånd i en FLASH applikation, der er fuldt integreret med produktdatabasen. Man kan oprette en ønskeseddel, som kan sendes til venner og familie. Og man kan lave lister over hvilke smykker, man har i forvejen, og ens favoritforhandlere. Der er desuden en "help my husband"-funktion, hvor det alt sammen kan samles, så kvinderne har mulighed for at give deres mænd en lille reminder forud for en vigtig mærkedag. Og så sendes der nyhedsbreve til klubbens medlemmer fire gange årligt.
Da sitet havde været live i 2 måneder, var trafikken fordoblet på de vigtigste markeder, og 50.000 brugere havde meldt sig ind i PANDORA klubben - og hver dag kommer der ca. 1.000 nye medlemmer til. Alene de kvalificerede leads, der bliver genereret i PANDORA klubben, kan retfærdiggøre hele investeringen i det nye site - uanset hvilket alternativ man sammenligner med.
Men hos Dwarf er det vigtigt, at de løsninger, vi udvikler, genererer værdi for så mange led i kundens værdikæde som muligt. På det nye forhandlerområde kan det nyeste marketing materiale hentes, og der kan gennemføres hurtig træning af nyt personale og nye forhandlere. Dwarf har også designet et incitamentsprogram for sælgere, så de enkelte sælgere kan følge deres resultater og sammenligne med deres kollegers præstationer. Det giver de regions- og markedsansvarlige et bedre overblik over, hvor der præsteres bedst. Begge dele er i tråd med PANDORAs globale ambitioner. Og begge dele skaber værdi for PANDORA.
PANDORA valgte, at det skulle være Sitecore CMS'et, der skulle anvendes til det nye site, da det er en stor og gennemtestet platform, som var globalt udbredt.
For PANDORA var udfordringen, at man ønskede ét globalt website, mens man samtidig ville fastholde, at alle lande havde individuelle produktdatabaser og lokalt tilpassede produktbeskrivelser. Det problem løste Dwarf ved at importere og kombinere alle data fra lokale websites ind i den nye løsning. Så når PANDORA tilføjer nye smykker til sortimentet, bliver de tilgængelige på alle markeder og i alle funktionaliteter: ønskeseddel, mine smykker, "build your own bracelet"-flashen osv. De lokale lande kan herefter vælge præcis hvilke smykker, der skal være tilgængelige for dem. Vi synes selv, at vi slap meget godt fra det. I hvert fald vandt løsningen "Sitecore Site of the Year" for at have "udnyttet Sitecores teknologi til at udvikle det mest bemærkelsesværdige website", som det hedder i pressemeddelelsen.
Samtidig har valget af Sitecore som CMS fremtidssikret PANDORAs website, da virksomheden nu kan bygge videre på fundamentet med Sitecores Marketingssuite (OMS), der giver sublime muligheder for segmentering og målrettet dialog markedsføring.
