Det tog 54 dage at tjene udviklings- omkostningerne ind
Der er selvfølgelig mange tandlæger, som har de kunder de har lyst til, som ikke har planer om at udvide klinikken, og som timer deres tilbagetrækning, så den passer med, at den sidste kunde får gebis, når de lukker og slukker.
Men hvert år kommer der ca. 120 praktiserende tandlæger til. Og værdien af en tandlægeklinik er proportional med værdien af kundeporteføljen, for vi skifter stort set kun tandlæge, hvis vi er tvunget til det.
Payback på 54 dage
Dwarf udviklede en løsning for Tandlægerne ved Søerne tilbage i 2003, hvor nye kunder selv kan booke en tid på nettet. Økonomien i løsningen er til at forstå: En kunde koster ca. 2.000 kr. når man køber en klinik. Online-booking af tandlægekonsultationer giver ca. 500 nye kunder om året. Løsningen har siden år 2003 kostet 150.000 kr. alt i alt, så det tog ca. 54 dage at tjene udviklingsomkostningerne ind. Løsningen er måske en af de mest simple vi har lavet, men den er tilsvarende effektiv.
