Der er forskel på at bestille rejser og rodbehandlinger
Det hele handler om at sænke adgangsbarriererne. Hvis det er en ferie til en sydhavsø, man er i færd med at bestille, kan de fleste leve med, at det bliver lidt besværligt. Men har man lige taget sig sammen til at gå til tandlægen igen, så skal det være nemt, før man tænker for meget over, hvordan det lyder, når 7½ års tandsten skal fjernes.
Derfor er der heller ingen grumme ”før og efter billeder” eller videosekvenser, hvor man kan se, hvordan man laver kirurgisk knogleregeneration i praksis på hjemmesiden. Til gengæld er der service. Kunderne kan:
- Bestille tider på hverdage indtil kl. 20 og i weekenden ved akutte problemer.
- Se hvad de forskellige behandlinger koster
- Bestille tider online til den tandlæge eller klinikassistent de helst vil behandles af
Onlinebooking har også den fordel, at det er nemt og hurtigt i forhold til telefonbooking, og det kan ordnes ”privat” uanset hvor man befinder sig.
