Der er langt fra Tønder til Thy. Og fra Islands Brygge til Ikast. Men de kommunale nyheder skal frem.
Mellem høringssvar og anbefalinger
KL er en videnstung avisredaktion. Næsten. Sandheden er, at rigtig mange forskellige redaktører skriver og dagligt poster artikler og nyheder. Udfordringen er at distribuere den producerede viden videre på en kosteffektiv og brugervenlig facon. Og gøre målgrupperne opmærksomme på KL’s virke, viden og kompetencer. Der skal bygges bro mellem producenter og aftagere af viden. På den korte bane skal viden ud over rampen. På længere sigt skal KL’s nye platform facilitere dialog og relationsbaseret kommunikation mellem de kommunalt ansatte og KL.
På den tekniske side voldte KL’s publikationssystem vanskeligheder. Medarbejdere gav systemet – Portal Service – bundkarakter. Det var besværligt og uoverskueligt. En af grundforudsætningerne for sitet var derfor, at den store redaktionsgruppe skulle have nemmere ved at publicere og redigere. Højere brugervenlighed, lavere driftsomkostninger og mere gennemskuelighed var de klare målsætninger med projektet. Intet mindre.
