
.NET elev søges
Dwarfs nuværende elev er snart færdig og der er nu plads til en ny elev i .NET afdelingen. Du vil blive oplært i alle de forskellige discipliner der kræves for at blive senior udvikler på Dwarf.
Den ideelle elev
- Giver den gas i hele perioden.
- Synes det bedste i verdenen er at kode.
- Er hurtig til at lære nye metoder og funktioner i ASP.NET.
- Har allerede rodet med .NET og har lidt erfaring med VS 2008/2011.
- Er klar til at blive kastet ud i CMS'er som Sitecore og EPIServer.
- Ved hvad IIS og MSSQL betyder og hvordan det sættes op.
Herudover er du en tålmodig sjæl, og arbejder struktureret og kontinuerligt med dine arbejdsopgaver. Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt, at du er i stand til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver, har respekt for deadlines og er omstillingsparat, da vi vil gøre meget for at gøre vores kunder glade.
Humoristisk sans er også i høj kurs. For på Dwarf skal det være sjovt at gå på arbejde. Vi lægger vægt på en uhøjtidelig omgangstone, der går hånd i hånd med et højt fagligt niveau.
Vi tilbyder
- Konkurrencedygtig løn og personalegoder
- En personlig udviklingsplan og faglig sparring med dygtige kollegaer
- Fleksibel arbejdstid
- Et relevant studiejob med udviklingsmuligheder
- En sjov og uformel tone, på en arbejdsplads der gerne vil være branchens bedste
Om Dwarf
Dwarf hjælper kunder med at udvikle deres digitale forretning. Vi er et bureau med speciale i online strategi, udvikling og implementering, og kombinerer kompetencer inden for strategi, teknologi, design og brugeroplevelser. Vores fokus er at integrere virksomhedens online løsning med dens forretningsmodel, og dermed skabe mere værdi for virksomheden. I en Dwarf-løsning finder man – under en kundetilpasset og enkel brugerflade – avanceret teknologisk håndværk af høj kvalitet. Dwarf blev skabt i 2000 og har i dag knap 40 medarbejdere med en bred vifte af private og offentlige kunder. Vi udvikler på EPiServer, Sitecore, Drupal og Tuksi CMS.
Ansøgning
Send et par ord om dig selv til udviklingschef, Henrik Jochumsen, hjo@dwarf.dk Har du et CV, referencer eller eksempler på tidligere arbejde så vedlæg det gerne.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik på 38 16 04 18 eller hjo@dwarf.dk.