har vi en konkret idé, som vi tror på, kan skabe resultater i din virksomhed, tager vi kontakt
Når du bliver kunde hos Dwarf, får du en fast projektleder tilknyttet dit projekt. Projektlederen sørger for, at dit projekt bliver leveret til de aftalte deadlines, og sørger for at alle detaljer kommer helt på plads.
Men projektlederen har også et ansvar i forhold til den fremadrettede udvikling. Vi forventer, at vores projektledere har en drivende rolle i forhold til vores kunder. Vi sælger ikke alt til alle, men har vi en konkret idé, som vi tror på, kan skabe resultater i din virksomhed, tager vi kontakt. Resten af tiden fungerer din projektleder som din forlængede arm på Dwarf.
Ved større projekter vil projektlederen udarbejde en projektplan, så du altid ved hvor langt vi er i udviklingsforløbet, og hvornår du kan forvente at få præsenteret hele eller dele af løsningen. Vi arbejder typisk med 7 faser:
Mobilisering: Sammensætning af projektgrupper, bemanding og foreløbig tidsplan.
Strategi: Fælles forståelse af hvordan projektet skaber værdi for kunden - herunder at opsætte målepunkter der kan vise om løsningen leverer det ønskede resultat. Når strategi/forretningsudviklingsfasen er afsluttet er projektet beskrevet og kunden har overblik over struktur, flow, økonomi, faser og milepæle.
Design: Det grafiske og funktionelle univers der skal få brugeren til at ændre adfærd. Dwarf kan levere design fra bunden. Men ofte har vores kunder nogle faste rammer eller en designmanual, hvor vores opgave er at tage retningslinjerne fra manualen og transformere dem til en webapplikation, der virker.
Udvikling: Når design og strukturer er på plads, tager udviklingen over. Vi implementerer på det CMS, der er valgt. Vi arbejder på EpiServer, SiteCore, Composite, DynamicWeb og Tuksi.
Test: Allerede ved projektstart aftales testfasens omfang. Fra simpel funktionel test af sitet før levering til mere komplekse testplaner hvor løsningen testes ift. usability, ekstrem adfærd og driftsstabilitet. Testen kan også omfatte et "soft launch", hvor løsningen afprøves på en mindre gruppe brugere først.
Implementering: Det vil typisk være kunden selv, der lægger indhold op. Indholdsstyringen er meget intuitiv og nem at lære, så de fleste kunder er 100% selvkørende efter kort tid. Ellers hjælper vi gerne til.
Evaluering: Når sitet er oppe at køre, kan kunden følge brugeradfærden via et statistikmodul - Urchin eller Google Analytics. En del kunder vælger også at få lavet en usability test før og efter projektforløbet.
