Der findes godt og dårligt design. Ikke pænt og grimt.
"Jeg er træt af det her sludder med, at en ikke-designet hjemmeside skulle kunne klare sig bedre end en hjemmeside, der appellerer visuelt til brugerne. Eller har jeg misset den lektion i evolutionslæren, der forklarer, hvordan folk, der i det fysiske liv er utroligt brand- og designorienterede, pludselig vender på en tallerken, når de går på nettet?"
Ordene er hentet fra Greg Storey’s blog "Airbagindustries.com", der har været citeret i en stribe amerikanske medier. Fra Communication Arts til Wall Street Journal. Men hvis du lukker øjnene og forestiller dig, at det bliver sagt kraftfuldt med en snert af jysk accent – kunne det være vores designchefs ord.
Design er en del af værdiskabelsen, og der findes godt og dårligt design. Ikke pænt og grimt. Godt og dårligt. Enten er det godt – fordi det skaber værdi, eller også er det dårligt - fordi det ødelægger værdi.
